Vigtigt point til Hobro

Fodbold, danmarksserien Hobro - Horsens 2-2 (0-1) HOBRO: Peter Thomsen sikrede Hobro et vigtig point i topkampen, da han seks minutter før tid udlignede til 2-2. Hobro fik et frispark et par meter inde i straffesparksfeltet. Troels Nielsen spillede kort tilbage til Peter Thomsen, der flugtede op i målhjørnet. Det blev et tæt opgør, hvor Horsens var foran to gange, men hjemmeholdet skal roses for høj moral, fordi man begge gange fik udlignet og også havde chancer, der kunne havde fortjent bedre, som kunne havde sikret Hobro tre vigtige point. Lars Justesen udlignede til 1-1 to minutter ind i anden halvleg, da han headede et hjørnespark i nettet. Midt i halvlegen kom Horsens foran 2-1, hvorefter Hobro pressede på for udligning. Paw Røgild havde et godt forsøg, inden Peter Thomsens udligning. Kampfakta: Mål: 0-1 Ulrik Juul Jacobsen, 1-1 Lars Justesen, 2-1 Philip Bank, 2-2 Peter Thomsen.