Vigtigt problem

Reformudspillet er en spareøvelse, og det er jo for så vidt i orden i og med, at samfundsøkonomien jo skal hænge sammen. Det, der i den sammenhæng bekymrer mere end noget andet, er, at det stort anlagte og med mange tal dokumenterede reformudspil ikke indeholder nogen analyser af, hvorfor antallet af unge med sindslidelser stiger så meget. Følgelig mangler også en argumentation for, hvorfor man forventer, at reformen vil have en gavnlig effekt. Ofte er det sådan, at tilkendelse af pension i sig selv kan have en helbredende effekt: En pension betyder, at man får lidt ro (ikke luksus!) på økonomien, man ved, hvad man har, og man kan læne sig lidt tilbage i forhold til den uendelige række af evalueringer, afprøvninger og udredninger, man har været igennem op til tilkendelsen. Lige netop denne ro kan være med til at give det overskud, der skal til for at kunne se lidt fremad og begynde at overveje, hvad man kan og gerne vil, og til at begynde en måske lang rejse frem mod at blive rask og frem mod at kunne noget mere. Det ressourceforløb, der nu skal sættes i stedet for en pension skal altså have et hidtil uset højt niveau for blot at kunne tangere den positive effekt af at tilkende pension. Når regeringen ikke ved, hvad der er årsagen til stigningen i sindslidelser, hvordan vil den da overbevise om, at disse ressourceforløb, der gør de sindslidende fattigere og usikre på fremtiden, kan få en form, der kan have et positivt potentiale? Jeg tror egentlig godt, at ressourceforløbet kan blive et fornuftigt værktøj, men jeg tror også, det kræver, at man tør tænke nyt, og at man tør fritage kommunerne fra nogle af de dokumentationskrav, der gør, at de allerede i dag, har svært ved at få tid til den indsats, der er påkrævet. Og så er jeg bange for, at løntilskudsordningerne skader mere end de gavner: Mange sindslidende førtidspensionister kan og vil gerne arbejde, og langt de fleste er stærkt motiverede dels for at gøre en ekstra indsats og dels for at tjene lidt ekstra penge. Der er bare ikke særlig mange job, hvis man har behov for deltid og evt. andre skånehensyn. Og de mange løntilskudsordninger gør det ikke bedre: Problemet er, at de underminerer det "rigtige" arbejdsmarked. De blokerer for arbejdsgivernes motivation til at oprette ordinære og simple deltidsstillinger, og dermed også for at påtage sig et reelt socialt ansvar. Man kan sige, for at anvende et politisk modeudtryk, at incitamentstrukturen vender forkert. Den aktuelle reform opererer med muligheden for endnu højere tilskud end de eksisterende. Jeg ville næsten ønske, at den kommende reform i stedet ville afskaffe tilskudsordningerne og omsætte den store besparelse, det vil medføre, i at lade eksempelvis de unge i det kommende ressourceforløb arbejde ganske mange timer, uden at det får konsekvenser for hverken deres status i systemet eller deres overførselsindkomst. Jeg tror det ville være rigtig gavnligt for beskæftigelsen, og det vil gøre flere mennesker raske.