Vigtigt valg bliver presset TVIVL: Tidsgrænse skaber usikkerhed om brugen af æg

ELLISHØJ/ØSTERVRÅ: I Ellishøj kravler to fem måneder unge tvillinger rundt og får deres første indtryk af, hvordan verden dufter, føles og ser ud. Samtidig går deres moder rundt med et valg, hun skal have truffet inden 11 måneder. I en fryser ligger der netop nu seks æg, som er taget ud af hendes krop. Æg, som kan udvikle sig til selvstændige personer, ligesom tvillingerne. Blive destrueret. Eller være det æg, som danner basis for et banebrydende forskningsforsøg som kan kurere en sygdom. - De skal ikke bruges til endnu en graviditet. Tror jeg. Ellers kunne jeg jo lige så godt have ringet til klinikken og sagt, at de godt kunne tage dem ud af fryseren, funderer 36-årige Gitte Bech Knudsen, der sammen med sin jævnaldrende mand havde problemer med nedsat frugtbarhed. Som den sidste udvej prøvede de kunstig befrugtning. Ved hjælp af reagensglasbefrugtning kom de to tvillinger til verden. Hun har altid ønsket sig to børn. Det har hun fået. Alligevel nager tvivlen. - Når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet igen og tvillingerne kan blive passet, kan det jo godt være at tanken om et til barn popper op, siger Gitte Bech Knudsen. Hun kan ikke se nogen fordele ved den to-årige tidsfrist, og mener, at den straks burde ændres. Samtidig erkender hun, at sammenlignet med andre par i hendes situation har heldet tilsmilet hende. - Personligt har loven ikke været forfærdelig for os. Men havde vi fået et barn, ville situationen have været helt anderledes og mere presset, siger Gitte Bech Knudsen. Beslutter hun sig i sidste ende for ikke at bruge æggene til at opnå graviditet med, ved hun endnu ikke, om de befrugtede æg, så skal doneres til forskningen. - Den er svær. Man vil jo gerne have de skal bruges til noget. Men man tænker hele tiden på, at det jo også er befrugtede æg og nærmest små børn, siger Gitte Bech Knudsen. Gav æg til forskning I Østervrå bor Dorthe og Ulrik Jernberg. Indtil videre har de levet et som, de selv betegner det, langt og lykkeligt liv - trods barnløshed. Dorthe Jernberg havde i 1996 ni æg frosset ned i en offentlig kliniks fryser. Før havde hun oplevet at måtte adoptere i uge 10. Men denne gang udeblev graviditeten. Da tidsfristen oprundede var der et æg tilbage. - Det var en skam. Fordi skulle jeg kunne blive gravid igen vill det ikke være uden en ny hormonkur. Det er ekstremt hårdt fysisk og især psykisk, siger 41-årige Dorthe Jernberg, der valgte at donere ægget til forskning. Hun er ikke i tvivl om konsekvensen af en længere nedfrysningstid. - Så ville man virkelig kunne slappe af og nyde det man, som man har fået i stedet for at være presset af valget om de resterende æg skal bruges, siger Dorthe Jernberg, der i forsøger at opnå graviditet sammen med sin mand på en privat klinik.

Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk