Vikaren der blev chef

Hvis rygtesmedene får ret - og det gør de jo sommetider - kommer der en regeringsrokade inden for nogle måneder. Det vil også være nødvendigt, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) skal fjerne indtrykket af en regering og en statsminister ramt af handlingsblokade. Politik er nådesløs. Selv om Løkke som ny statsminister de første mange måneder har været sat mere eller mindre skakmat af klimatopmødet i København i december sidste år, har oppositionen jævnligt hånet ham for bare at være "vikaren" uden visioner. Dansk Folkeparti, der gnidningsfrit skifter mellem at være støttepædagog og overdommer, har ofte sunget førstestemmen i dét kor. Statsministeren fravalgte selv en gylden lejlighed til at træde ud af rollen som vikar i sin nytårstale. Den var stort set uden nyhedskalorier. I meget runde vendinger holdt Løkke sig til "den danske drøm", som de færreste kan være uenige i, så længe det handler om målet og ikke om midlerne. Han var lige så rund i mund, da han talte om folkeskolen og læsningens fundamentale betydning. Og regeringens eget vækstforum, ja, det skal i gang - men den alfaderlige udpegning af målet manglede. Efter godt ni måneder som regeringsleder - eller nogenlunde, hvad der svarer til en normal graviditet - har Løkke og hans ministerhold ikke barslet med noget, der ligner andet end fortsat vandring på Anders Fogh Rasmussens udtrådte stier. En Lars Løkke, der har været med på holdet siden 2001, kan naturligvis ikke forventes at svinge hverken 90 eller 180 grader rundt. Men han skal snart åbne svingdørene for nogle af de nuværende ministre for at få ny luft ind i regeringskontorerne. Løkke skal nemlig forsøge at vinde næste valg "i sin egen ret", og inden da skal han vise, at hvis han var vikar, så er han chefen nu. Og det er han i kraft af sin egen mission og vision. Nedslidte ansigter er ét - noget andet er kravet om nye politiske pejlemærker for at undgå, at vælgerne beder Helle Thorning-Schmidt (S) blæse Løkke et stykke ved næste valg ...