Sport

Viking Box Cup skal fortsætte

Trods deltagernedgang er der ingen tøven hos Lindholm Bokseklub

Daniel Blengsli fra Thisted AC blev den eneste nordjyske vinder ved Viking Box Cup. Foto: Henrik Bo
Daniel Blengsli fra Thisted AC blev den eneste nordjyske vinder ved Viking Box Cup. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 13:10

LINDHOLM: Lindholm Bokseklub var i den forgangne weekend endnu engang værter for en vaskeægte nordjysk boksetradition, da omkring 100 boksere fra primært Danmark og Norge lagde vejen forbi klubbens lokaler.

Deltagerantallet på 100 boksere er en kraftig nedgang i forhold til de tidligere år - faktisk næsten 100 færre end sidste år, men det har sin klare årsag.

- Det har haft rigtig stor betydning, at der er kommet nye regler i amatørboksningen, hvor alle boksere skal have foretaget en MR-scanning, inden de må bokse. Det koster 2500 kroner pr. bokser, og det er jo mange penge for de forskellige klubber rundt om i landet. Man har også kunnet se det i den seneste tid, hvor flere forskellige stævner er blevet aflyst. SÅ vi er glade for, at det alligevel kunne lykkedes at samle så mange, siger formand for Lindholm Bokseklub, Tina Pallesen.

- For os handler det om, at vi kan komme herfra med skindet på næsen. VI kommer ikke ud med det store dundrende overskud i år, men mindre kan også gøre det. Og det her stævne skal vi holde fast i. Lindholm Bokseklub er kendt for Viking Box Cup, og det skal vi blive ved med at være, siger Tina Pallesen, der allerede har datoerne for næste års stævne på plads.

Der skal Viking Box Cup afvikles 8.-10. januar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden