Vikingetid

Viking udstiller i Hadsund

Robert Lindvig udstiller fra 6. maj udstiller i Fjordgalleriet

Han holder til i Odense, hvor han har sin tegnestue og atelier, og har siden 1987 arbejdet som selvstændig illustrator med firmaer og reklamebureauer fra hele Danmark som kunder. Dertil kommer også illustrationer i Illustreret Videnskab, på plakater, cd-covers og forsider på bøger. For syv år siden udvidede Robert Lindvig sin palette og begyndte som kunstmaler. Motiverne afspejler hans fascination af det vilde og utæmmede i rovdyr såvel som den vilde natur, de forhistoriske hulemalerier, vikingetiden, middelalderen og mennesker, han møder på sin vej. Inspirationen finder Robert også i sit liv som viking, når han om sommeren rejser rundt til Danmark og udlandets vikingemarkeder iført autentisk dragt, våben og telt, eller når han sætter sig i sin lille åbne veteranbil og kører en tur ud i det blå. Udstillingen varer frem til 4. juni.