Visborg

Vikinger alene i front

ALS:Efter seks kampe og godt og vel halvvejs i turneringen har nyoprykkede Viking Als lagt sig alene i spidsen i serie tre med fire point ned til nærmeste konkurrent til oprykningspladsen, Visborg IF. Forspringet blev udbygget i weekenden, hvor det gik ud over Vorup FB, der på egen bane blev besejret 5-0 efter 3-0 ved pausen. Peter Velling åbnede scoringen efter otte minutter, Jeppe Bach Mads Gade scorede til 2-0 og kort før pausen var Peter Velling atter på pletten. Med en scoring til 4-0 blev ha n noteret for et hattrick. Mike Nielsen kom på banen kort før tid og udnyttede denne chance til at øge til 5-0. – Det har været et mål ikke at rykke tilbage i serie fire, men som vi spiller i øjeblikket er en oprykning til sommerferien ikke udenfor rækkevidde, siger træner Jesper A. Nielsen.