Vikinger kogte efter tabt drama

Aalborg Vikings tabte 80-92 i Randers, men nedlægger protest efter skandaløs afslutning. Se billeder fra dramaet her

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dreshawn Vance fra Aalborg Vikings i et scoringsforsøg i udekampen mod Randers Cimbria. Nu er kronjyderne på vej mod en konkurs. Foto: Henrik Bo

Se billeder fra kampen her - Hvad fanden er det for noget? Aalborg Vikings cheftræner Carsten Hermansen er normalt et roligt gemyt, men da bunddramaet i Randers spidsede til, kogte han helt over til sidst. Carsten Hermansen prøvede tre gange forgæves at kalde en time-out i slutfasen uden, at dommerbordet reagerede. Det får nu et efterspil. - Vi har nedlagt protest. Halvandet minut før tid er kampen stadig åben, vi er kun bagud med fire, men jeg får ikke lov til at kalde min time-out. Det ødelægger jo det hele, siger Carsten Hermansen, som med højlydte verber og fægtende arme ikke lagde skjul på, hvad han mente om den skandaløse afslutning. Mere gejst til sidst Den endte Aalborgs basketvikinger med at tabe til bundproppen Randers efter en kamp, som havde været fuldstændig lige i de første tre quarters. - De havde lidt mere end os til sidst. Mere gejst. De ville det tilsyneladende lidt mere, sammenfatter Christian Thomsen. Nederlaget gjorde ekstra ondt på vikingerne, da rivalerne fra BK Amager samtidig vandt deres opgør mod Aabyhøj, hvilket isolerer Aalborg-holdet sammen med Randers under nedrykningsstregen. Nu ser det mere end svært ud at indfange den ottendeplads, der betyder slutspil i stedet for drabelige nedrykningskampe.