Museer

Vikinger sejlede langt ind i Rold Skov

Museumsdirektør og fritidsarkæologer har gjort et sensationelt fund af et vikingeskibsværft ved Lindenborg Å nær Gl. Skørping

Museumsdirektør Lars Christian Nørbach sprang ivrigt ned i mosehullet, hvor det begyndte at vælte op med gamle trægenstande. Foto: Peter A. Larsen
Museumsdirektør Lars Christian Nørbach sprang ivrigt ned i mosehullet, hvor det begyndte at vælte op med gamle trægenstande. Foto: Peter A. Larsen

GL. SKØRPING: Efter alt at dømme har museumsdirektør Lars Christian Nørbach og en gruppe fritidsarkæologer gjort et sensationelt fund ved Teglgaards Mølle ved Gl. Skørping:

De har fundet en såkaldt snekkelokalitet, spor efter et vikingeskibsværft.
Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende mandag.
Hvis fundet viser sig at holde vand, har vikingerne haft hele 32 kilometers sejlads fra kysten ad Lindenborg Å til havnen og skibsværftet.

Foreløbig datering bekræfter

En række trægenstande, som ligner skibsdele fra en snekke, væltede op af jorden, da Lars Nørbach og fritidsarkæologerne lavede en prøveudgravning for nylig.

En foreløbig datering viser, at træfundene sandsynligvis ER fra perioden 700-1200-tallet, det vil sige vikingetid eller tidlig middelalder.

Snekens Dall

Det eneste, museumsdirektøren på forhånd havde at gå efter, var en optegnelse fra en såkaldt engbog fra 1683 - en skatteliste.

Heri er nævnt navnet Snekens Dall, snekkedal, hvilket kunne tyde på, at der engang har været snekker, altså vikingeskibe.
I Danmark er der registreret over 100 lokaliteter, som indeholder ordet snekke. Men der er bare aldrig før fundet en snekkelokalitet så langt fra kysten.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden