Fodbold

Vikingerne kommer efter Sampdoria

Lokal- opgør i weekend vigtigere end UEFAkampen mod AaB

GENOVA:Det er Christofer Columbus¿ fødeby, om som én meget vigtigste Middelhavshavneebyer for Norditalien gennem mange århundreder burde Genova være øvet i at tage kampen op mod krigeriske nordboer. Ikke desto mindre er Sampdorias største frygt inden aftenens kamp, hvordan man skal tackle den danske fysik. I hvert fald hvis man skal tro de italienske aviser, som dog er mere end sparsomme i deres dækning af optakten til kampen mellem Sampdoria og AaB i dag. Der er nemlig så mange andre ting, der optager sindene, f.eks. de italienske hold i Champions League, som får spaltemillimeter a la FCK¿s i københavneraviserne i Gazzetto delle Sport og de øvrige aviser. Sampdoria-dækningen går primært på, hvorvidt stjerneangriberen Cassano melder sig klar til søndagens lokalbrag mellem Sampdoria og Genoa. Sikkert er det, at han ikke blive klar til i dag, og det er der en håndfuld af de øvrige fra idealopstillingen, der heller ikke gør, men man fornemmer er vis arrogant indstilling om, at et dansk Superligahold trods alt ikke er så vigtigt, at der skal spildes alt for meget krudt på det. Historisk begrurdet Men forhåbentlig for AaB er baggrunden for den arrogance mere historisk betinget end udtryk for det nuværende styrkeforhold. For mens AaB kommer med fire sejre på stribe har Sampdoria skuffet hidtil i serie A, hvor det er blevet til fire point i tre kampe, senest tabte holdet i weekenden til oprykkerne fra Napoli med 2-0. Historisk er der til gengæld en hel del at komme efter hos havnebyens tredjestørste stolthed (efter Columbus og Europas største akvarium). Gianlucca Vialli, Ruud Gullit, Roberto Mancini, Attilio Lombardo (ham med den høje pande). Liam Brady, Trevor Francis, Jürgen Klinsmann og ikke mindst målmand Gianluca Pagliuca er toppen af kransekagen på den række af perlespillere, der stillede op for Sampdoria i første halvdel af 1990¿erne, hvor klubben for alvor var med til at præge italiensk fodbold. CL-finalen Det blev til ét mesterskab i 90/91, én gang bronze to år efter og ikke mindst fire pokaltriumfer fra 1984 til 1994. På den internationale scene vandt man Europa Cup¿en for pokalvindere i 1989 og var i finalen Champions League to år senere, hvor det dog blev til nederlag mod Barcelona. Siden har der da også være relativt stille på den front, så Sampdoria har ikke meget at lade AaB høre for de seneste år, og hjemmeholdet har mindst lige så meget brug for pladsen i gruppespillet som AaB har.