Vikingernes levende land

På sporet af statsmænd, stormænd, bønder og trælle

Museumsinspektør Elisabeth Carlsen glæder sig i den grad til at levendegøre vikingetiden for mange flere mennesker.Foto: Michael Koch

Museumsinspektør Elisabeth Carlsen glæder sig i den grad til at levendegøre vikingetiden for mange flere mennesker.Foto: Michael Koch

HOBRO:Peter Birkedahl, mag.art. i forhistorisk arkæologi har prøvet det - følt historiens vingesus - da han stod for udgravningerne af den kæmpestore handels- og markedsplads ved Sebbersund, der har fungeret som et handelsknudepunkt ved Limfjorden i flere hundrede år. Her mødtes folk fra England og Norge med danskerne, her trængte tidligt en ny tro igennem og en stærk kvinde stod måske i spidsen for det første kirkebyggeri i Danmark længe før Harald Blåtand manifesterede kristendommen på en stor sten i Jellinge. - Den sten har ikke noget med kristendom at gøre, men handler om, at han skulle forhindre den tyske kejser Otto den 2. i at invadere Danmark under påskud af at ville gøre dem kristne, fortæller Peter Birkedahl, da de to kampklædte borgmestre var trukket i nutidstøj og var kørt hjem igen. Sammen med Museumsinspektør Elisabeth Carlsen, Nordjyllands Historiske Museum, forsøger han at forklare lidt om det, der var vikingernes verden og hverdag i området for over 1000 år siden. Vi sidder i det rekonstruerede Fyrkathus, arkitekt Holger Schmidts bedste bud på, hvordan de stringente kasernebygninger på både Aggersborg og Fyrkat har set ud. På Trelleborg på Sjælland har man tidligere bygget en rekonstruktion med svalegange, men den model blev forkastet, da man fandt ud af, at de ydre stolper på husene havde stået skrå. Detaljens magi Det er detaljer, der gør historien levende. Det er rekonstruktioner og levendegørelse, der kan få budskabet ud, så andre end de, der graver, kan få kuldegysninger og få lov at mærke historien helt ind under huden. Det er en tid, der aldrig bliver kedelig, fordi den rummer storhed, heltemod, mystik og handler om den eneste gang i historien, hvor Danmark var en international stormagt. Harald Blåtand var en mægtig konge, og han indførte en helt ny samfundsstruktur. Det var kimen til det moderne Danmark, der blev formet dengang. Landsbyerne, der hidtil havde flyttet sig i landskabet, kom nu til at ligge fast, fordi man byggede kirker. Runesten, der tidligere havde stået ved landevejen (hærvejen) eller andre forbindelsesveje, blev mere eller mindre synligt flyttet til kirkerne, hvor man stadig kan finde usædvanligt mange af dem i Himmerland og Hanherred. Byerne - som Aalborg - der sidste år fik certifikat som vikingeby - blev skabt og afløste efterhånden handelspladserne (som Sebbersund). - Og lige her i det, vi nu vil udvikle og markedsføre som Vikingernes Land, har vi det hele. Stormandsliv, gårdmandsliv og trælletilværelse. Det skal bare fortælles og formidles, siger Elisabeth Carlsen, der glæder sig til at komme i gang med de nye opgaver. - Vi har den største ringborg af dem alle, Aggersborg ved det store T-kryds til resten af Europa. Limfjorden har været åben i begge ender, og nordpå har det været adgang via Sløjen Kanalen til Skagerak og Norge, fortæller Elisabeth Carlsen. Mens Lindholm Høje og Sebbersund var beboer i adskillige hundrede år, blev Aggersborg og Fyrkat (og de andre Trelleborg og Nonnebakke på Fyn) bygget i løbet af to år og kun brugt i maksimalt 10 år, hvorefter de blev rømmet eller brændt som det skete med Fyrkat. - Jeg ser borgene som de store, flotte amtsgårde, der blev bygget i 80'erne. De skulle manifestere en magt og en struktur, som i dag er forsvundet. I dag står de der og har ikke rigtig nogen funktion. Det samme skete med ringborgene, mener Elisabeth Carlsen. Støtter og stormænd - Kongen har haft brug for støtter og stormænd, og med i aftalen har der formentlig indgået, at så kunne kongen godt glemme alt om at lave flere af de magtmanifestationer, som ringborgene var, mener Peter Birkedahl. På Vikingecenter Fyrkat har man rekonstrueret en stormandsgård efter model af udgravninger i Vorbasse. Her kan man kikke på bondens dagligdag med madlavning og diverse håndværk og selv trællenes liv anes i langhusets skyggeside. I Sebbersund vil museumsfolkene meget gerne have lov at rekonstruere kirken, så man også får den dimension med. Vikingerne har sat sig usædvanligt mange spor i området. En kæmpe sølvskat er f.eks. fundet i Rebild, og går man syd for Hobro mod Viborg, er landets flottest udstyrede viking begravet i Mammen. Senest er der fundet noget, der kunne være en vikingegård lige nord for Randers.