Vikingetiden set med nye øjne

Dronninglund-lektor med til at skabe et nyt grundlag for at debattere vikingernes historie

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ver­den så no­get an­der­le­des ud den­gang i cir­ka 750. Bil­lede fra ”Vi­kin­ger - ind­sigt og ud­syn”

DRONNINGLUND:”I det år kom hedningene fra de nordlige egne med krigsskibe til Britannien som stikkende hvepse. De løb landet over ende i alle retninger som rovgriske ulve og plyndrede og sønderrev og dræbte ikke blot får og okser, men også præster og levitter og forsamlinger af munke og nonner. De kom til kirken på Lindisfarne og anrettede frygtelige ødelæggelser, besudlede de hellige steder med gudløse fødder, gravede altrene op og bortførte alle den hellige kirkes skatte. Nogle af brødrene dræbte de, andre førte de lænkede bort; mange drev de nøgne ud og overfusede med skældsord; nogle druknede de i havet.” Ovennævnte beskrivelse står at læse i klosterårbogen Historia Regum, og overfaldet i 793 på klostret på øen Lindisfarne ud for Northumbrias kyst i England er sidenhen af historikere blevet betegnet som den officielle begyndelse på det, som vi i dag kender som Vikingetiden. Og mens beskrivelsen af de stridslystne vikinger passer ganske godt med det traditionelle billede, der i dag er af vikingerne og deres måde at føre sig frem på, så er det måske også et billede, der langt fra er nuanceret og differencieret nok - og måske også helt forkert i forhold til, hvad der virkelig var vikingernes historie. - Der er efterhånden blevet forsket så meget og fundet frem til så mange spændende teorier, at der måske er ved at vise sig et behov for omskrive hele historien om Vikingetiden, siger således lærer på Dronninglund Gymnasium Ole Bjørn Petersen, der er cand. mag. et art i historie, religion og filosofi. Han har netop sammen med Bjørn Matsen fra Aurehøj Gymnasium på Sjælland færdiggjort sin anden bog, ”Vikinger - Indsigt og Udsyn”, og her har forfatterduoen sat sig for at bringe nye perspektiver ind i historien om Vikingetiden. - Vi har forsøgt at være åbne over for de nye fortolkninger af Vikingetiden, og målet med at bringe resultaterne af den nye forskning og de nye teorier har primært været at skabe diskussion, siger Ole Bjørn Petersen. En gammel idé Ole Bjørn Petersen fortæller videre, at ideen om den nye bog blev født helt tilbage i begyndelsen af 1990’erne, hvor han var boganmelder på Vendsyssel Tidende - og hvor han i dét job stiftede bekendtskab med arkæologerne Søren Lancke-Krogh og Mads Lindegaard, der bød på nye - og ikke i de arkæologiske inderkredse altid lige anerkendte teorier - om Vikingetiden og den dertil knyttede historie. Ole Bjørn Petersen lod sig inspirere af de to arkæologers alternative tanker, og da han - efter at være skiftet fra journalist- til lærerhvervet på Dronninglund Gymnasium - mødte Bjørn Matsen på konference i Prag og blev enig med ham om skrive den nye bog sammen, begyndte det egentlige researcharbejde, som blandt andet bragte dem fra de mere traditionelt tænkende, danske arkæologer til nogle mere bredtfavnende dittoer i Norge og Sverige. - Der er utrolig meget spændende forskning og mange spændende teorier blandt de svenske og norske arkæologer, og udviklingen går i det hele taget i retning af, at der måske er behov for at skrive historien om Vikingetiden om, konstaterer Ole Bjørn Petersen. Internationalt folkefærd Han peger i den forbindelse på, at vikingerne faktisk ikke nødvendigvis var hedninge som beskrevet i indledningen fra klosterårbogen Historia Regum. Mere og mere forskning peger således ifølge Ole Bjørn Petersen på, at kristendommen - i den ikke-katolske udgave - havde indfundet sig i Skandinavien længe før den p.t. officielle start på Vikingetiden. Selvsamme forskning peger også på, at vikingerne faktisk var et meget internationalt orienteret folkefærd med forgreninger langt ned i Europa. Og skulle dette være tilfældet, ville det også være en nødvendighed at være kristen, hvis man skulle handle i et kristent land. - Meget tyder også på, at vikingerne faktisk havde sejlet til og fra England i mange år som handelsmænd før angrebet på Lindisfarne. Og det overraskende i forbindelse med Lindisfarne var derfor ikke, at de kom - men at de angreb, siger Ole Bjørn Petersen. Mange år på bagen Dronninglund-lektoren og Bjørn Matsen åbner derfor også i den nye vikingebog op for den mulighed, at vikingerne havde flere hundrede år på bagen, inden de i 793 officielt blev ”godkendt” som et folkefærd af eftertidens historikere. - Vi mener, at vikingerne har bånd, der rækker helt tilbage til jernalderen, siger således Ole Bjørn Petersen, der ud over at anbefale ”Vikinger - Indsigt og Udsyn” som undervisningsmateriale også peger på, at den nye bog vil have interesse for alle, der ønsker at fordybe sig i vikingernes historie - både som den traditionelt er fortolket nu og som den med de mange nye teorier og forskningsresultater også kan fortolkes. - Vi har ikke forsøgt at omskrive historien. Men vi har forsøgt at bringe nye spørgsmål ind i debatten om vikingerne og deres historie, forklarer Ole Bjørn Petersen - og fortsætter: - Det er ikke sikkert, at de nye teorier er korrekte, men de er med til at skabe nye nuancer og grundlag for tankerne om, at historien måske godt kan se anderledes ud end den historie, der i boghandlernes bøger er at finde om Vikingetiden. - Det kan så godt være, at vi med den her diskussion om, hvad der er egentlig er korrekt eller ej, bliver mere forvirrede, end vi var før - men så kan man bare håbe, at vi bliver forvirrede på et højere plan end før. - Og så er det ellers op til arkæologerne at vurdere, om vi med diskussionen skal have sat historien om Vikingetiden i et nyt perspektiv eller ej. Med det her har vi i hvert fald mulighed for at bringe spørgsmålet til debat, slutter Ole Bjørn Petersen.