Vikingetid

Vikingetogt under broen

Verdens største rekonstruktion af et vikingeskib flot gennem Limfjorden

Havhingsten er 30 meter langt, og bygget til en besætning på op mod 70. Som dengang den originale udgave formentlig spillede en rolle i magtkampen om England. foto: per kolind

Havhingsten er 30 meter langt, og bygget til en besætning på op mod 70. Som dengang den originale udgave formentlig spillede en rolle i magtkampen om England. foto: per kolind

AALBORG:- Vi ligger og venter på, at broen går op, og så går det løs mod Hals. Ved middagstid mandag styrede skipper Carsten Hvid og co. verdens største rekonstruktion af et vikingeskib gennem Aalborgs vande efter et stop i Løgstør. - Det ville have taget for lang tid, at manøvrere ind gennem sejlrenden til Nibe, og vi når heller ikke, at lægge til i Aalborg af hensyn til sejlplanen. Havhingsten afslutter netop nu et næsten en måned langt forsøgstogt, der startede og ender i Roskilde Fjords Museumshavnen. Tæt på det sted, hvor den originale udgave endte sine dage på bunden som spærring. Togtet har ført den oprindelig 64 mand store besætning på 30 meter lange Havhingsten fra Roskilde til Oslo, og tilbage via Tøndsberg, Kristianssand og Thyborøn, inden indsejlingen i Limfjorden. Langskibet er en rekonstruktion af ”Skuldelev 2” fra 1042, der i 1060erne eller 1070erne sejlede fra irske Dublin til Roskilde. Formentlig spillede det en ikke ubetydelig rolle i magtspillet om dominans i England. Den sommers forsøgs-togt skal sikre dyrebare erfaringer, inden næste år, hvor Havhingsten efter planen sejler fra Roskilde til Dublin som kulminationen på projekt Fuldblod med kronprins Frederik som protektor, mens Tuborgfondet har finansieret rekonstruktionen. Omkring 80 procent af vikingeskibet er nyt i forhold til det skibsbyggerne i Roskilde modtog fra irske Glendalough. - Nordsøen og det irske hav skal for alvor demonstrere dets sødygtighed, fortæller skipper Carsten Hvid.