Viktor Axelsen cruiser i OL-ottendedelsfinalen

Viktor Axelsen er klar til ottendedelsfinalen i badminton ved OL efter sikker sejr over verdens nummer 16.

BADMINTON-OLY-2016-RIO Foto: Scanpix/Goh Chai Hin

BADMINTON-OLY-2016-RIO Foto: Scanpix/Goh Chai Hin

Viktor Axelsen viste stort overskud og klasse, da han søndag spillede sig i ottendedelsfinalen ved OL i badminton.

Danskeren vandt en sikker sejr på 21-11, 21-13 over sydkoreanske Lee Dong Keun i et opgør, hvor der aldrig var tvivl om udfaldet.

Viktor Axelsen var allerede efter sejren i første sæt sikker på videre avancement fra gruppen, og han møder i ottendedelsfinalen irske Scott Evans, der vandt sin gruppe.

Senere søndag aften dansk tid møder Jan Ø. Jørgensen franske Brice Leverdez.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.