Vil bo tæt ved banen

Tog er vældig praktisk, når man har sit lille barn med, mener Marianne Winther.
EMNER 11. marts 2007 05:00

Efter seks år i København overvejer Marianne Winther, hendes mand og deres halvt år gamle datter Johanna stærkt at flytte til Nordjylland. Gerne nordenfjords. - Vi leder efter et sted at bo i nærheden af en jernbanestation. Det er vigtigt af hensyn til mobiliteten, da vi kun har én bil, fortæller den 27-årige folkeskolelærer Marianne Winther, som er på vej til Hjørring for at besøge sin søster. Hun kunne for eksempel godt tænke sig, at der blev oprettet en station i Vestbjerg. Så ville familien sandsynligvis købe hus dér. Sammen med datteren er Marianne Winther i dag steget på toget i Støvring, hvor forældrene bor. - Det er en behagelig måde at rejse på, når man har sådan en lille én med. Så kan hun få mad, når hun er sulten. Det er næsten ligesom at sidde derhjemme. I dag har Marianne Winther ikke særlig travlt. Men fra København ved hun kun alt for godt, hvor irriterende det er, når togene er forsinkede. - Jeg har prøvet at komme en halv time for sent på arbejde af den grund. Og det er altså noget bøvl, konstaterer hun.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...