Vil du betale?

NATUR:10 meter bræmmer ved vore vandløb og betalingsring i København, har pressen jo fodret os rigeligt med den sidste tid. Et citat i Jyllands-Posten fra Friluftsrådet lyder følgende: "Ønske om bedre adgang. I en undersøgelse fra Miljøministeriet, foretaget af Megafon (2010), fremgår det, at tre af fire adspurgte, med en mening om adgang synes, "at der i Danmark skal være bedre adgang for offentligheden til de naturområder, der er". Derudover viser landbrugets egen undersøgelser, at mere end hver tredje borger ønsker ret til at færdes langs læhegn og vandløb på private arealer. Der findes altså et ønske om bedre adgang og mulighed for naturoplevelser også langs vandløb. Citat slut. Disse undersøgelser er ikke et reelt billede. Prøv at spørge: Skal Tivoli i København åbnes med fri adgang til offentligheden? Svaret er vel nogenlunde givet på forhånd! Når jeg parkere min bil f.eks. i Aalborg, må jeg lægge X kr. i automaten for hver time, jeg optager pladsen. Hvis ikke, får jeg en hilsen med en "løftet pegefinger ". Derfor foretag en ny rundspørge: Er du parat til at betale f.eks. 10 kr. for hver 100 meter, du ønsker at vandre langs vore læbælter og vandløb og søer? Eller vil du påtage dig at holde en strækning - 100 x 10 meter - ren for uønsket vegetation, bl.a. den truende bjørneklo? Så får man nok ikke samme svar, som Friluftsrådet giver udtryk for. Jeg vil godt bytte med fri parkering i byerne, mod til gengæld at give fri adgang til mine vandløb og søer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.