Lokalpolitik

Vil du sælge for 150 mio. kr?

Hvis byråd på mandag siger ja til at sælge net, giver det 150 mio. kr. i kommunekassen

AALBORG:En usædvanlig stor check sendes til Aalborg, hvis byrådet på mandag siger ja til at sælge kommunens andel af transmissionsnettet, der sælges på landsplan til staten.

Forhandlingerne har stået på længe, men prisen er blot steget med 25 mio. kr.
- Det ser ud til, at det er 150 mio. kr., det skyldes flere reguleringsfaktorer siger Sigvart Sigvartsen, der er kommunens repræsentant i sagen bl.a. i egenskab af næstformand for NV-Net A/S.
Borgmester Henning G. Jensen (S) er klar til at sælge.
- Det skal vi jo, det er vi tvunget til. Staten har besluttet, at de vil eje det net, og forhandlingerne har kørt i lang tid, siger Henning G. Jensen.
Han tror heller ikke, at der bliver modstand mod at sælge i byrådet.
Borgmesteren understreger, at der endnu ikke er taget stilling til, hvad pengene skal bruges til.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.