Vil Egypten demokratiseres?
Nu skal Egypten have en ny grundlov. Landets tidligere forfatning var fra 1971, men for det første var det så som så med demokratiet under landets skiftende statsledere, som havde næsten diktatorisk magt, men senest ved fjernelsen af den mangeårige præsident Hosni Mubarak, annullerede for det andet militærstyret simpelthen eksisterende forfatning.
Som en civiliseret nation må Egypten derfor have en ny grundlov. Efter det seneste valg i landet, som skulle fortælle landets egen befolkning og omverdenen, hvordan det stod til med landets parlamentariske situation, viste det sig ikke uventet, at Det Muslimske Broderskab sammen med et andet islamisk parti sidder i parlamentet med et pænt flertal. Dette flertal afspejler sig ikke uventet i det forfatningsudvalg, som det egyptiske parlament har nedsat, og som skal udarbejde landets nye grundlov. Egyptiske parlamentarikere, som er i mindretal i grundlovsudvalget, bl.a. det parti, der kalder sig Liberale Aktivister, frygter, at den islamiske religion får plads i landets grundlov. Derfor har det liberale parti indklaget sammensætningen i forfatningsudvalget for landets domstole. Her kommer jeg så til min pointe: Når et land og dets mennesker, som hidtil har måttet leve med en knap så demokratisk "fri" forfatning, omsider lader omverdenen forstå, at man agter at indføre reelt demokrati, kunne det synes ganske nødvendigt og påkrævet, om samme nation fra Forenede Nationer kunne rekvirere et udkast til en nations grundlov indeholdende påkrævede og nødvendige paragraffer, som skal - sådan som det fremgår af Forenede Nationers Pagt, kapitel 1 - styrke og fremme" respekt for menneskerettigheder og for fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog og religion". Ifølge mit leksikon står Egypten som medlem af Forenede Nationer; landet står endog anført som medstifter af den internationale organisation. Det gør også arabiske lande som Irak, Iran, Saudi-Arabien og Syrien, Senere er andre muslimske lande kommet til, bl.a. Algeriet, Bahrain, Jordan, Libyen, Marokko, Tunesien og Yemen. Både Egypten og de her anførte små og store nationer har naturligvis set en fordel i at være medlemmer af FN. Men spørgsmålet er, om de egentlig overholder betingelserne for at kunne være medlem. Sandsynligvis praktiserer alle de nævnte muslimske lande sharia-lovsystemet, hvilket er absolut uforeneligt med at styrke og fremme" respekt for menneskerettigheder og for fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog og religion". Hvis Egypten og alle de øvrige muslimske lande, hvor befolkningen ønsker at udgøre et samfund båret af demokratiske principper, og på det grundlag ønsker at modtage respekt fra alverdens demokratiske nationer, må de nødvendigvis sørge for, at både ånd og bogstav i deres nye grundlove ikke tilgodeser den rent islam-fikserede sharia-lovgivning.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.