Hirtshals

Vil flytte omfartsvej i Hirtshals

Naturstyrelsen ser helst ny vej ført uden om Lilleheden Klitplantage

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hirtshals Havn har planer om en stor udvidelse af østhavnen, og derfor frygter sommerhusejere ved Kjul Strand en øget erosion af kysten. Arkivfoto: Henrik Louis

HIRTSHALS:Modstand mod ny omfartsvej gennem Lilleheden Skovplantage og frygt for øget erosion af kysten ved Kjul Strand.

Det er to gennemgående temaer i de otte svar Hjørring Kommune har fået til et debatoplæg om anlæg af en vej fra østhavnen gennem plantagen til rundkørslen samt udvidelse af den østlige del af havnen.

Debatoplægget har været i offentlig høring, der sluttede i sidste måned.

Mest alvorlig er nok indvendingen fra Naturstyrelsen, som er uenig i kommunens ønske om at fredskovpligten ophæves i hele det område i Lilleheden Klitplantage, som ligger vest for den planlagte omfartsvej.

Området er i kommuneplanen udlagt til fremtidigt erhverv, men styrelsens holdning er, at indgreb i fredskov skal være mindst mulig og helst undgås.

I stedet peger Naturstyrelsen på udvidelse af en eksisterende vej som middel til at sluse den øgede trafik fra østhavnen til motortrafikvejen, når Fjord Line har sat nye store færger i drift.

Sommerhusejere frygter øget erosion på grund af havneudvidelsen, og de ønsker en dialog om en forebyggende beskyttelse af kysten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst