Vil gentage sejr

Speciel kampdag for Aalborg Håndbold

Rene Antonsen skal testes op til kampen onsdag aften mod Aarhus Håndbold. Foto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Rene Antonsen skal testes op til kampen onsdag aften mod Aarhus Håndbold. Foto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG:Det er ikke normalt for de bedste danske håndboldspillere at komme i aktion 2. juledag, men sådan bliver det for Aalborg Håndbold, der onsdag aften klokken 20 spiller ude mod Aarhus Håndbold.

Det er ikke mere end en måned siden, at Aalborg sejrede med 30-21 på hjemmebane mod aarhusianerne, men siden har Aarhus Håndbold spillet bedre, og med fire sejre på stribe avancerede holdet til en fjerdeplads.

Pt. er dagens modstander rangeret som nummer syv, mens Aalborg Håndbold med sejren 22. december over Team Tvis/Holstebro tog fjerdepladsen tilbage.

Aalborg Håndbold må fortsat undvære de skadede Kristian Kjelling og Håvard Tvedten, og der er desuden tvivl om stregspiller Rene Antonsen, der har kæmpet med knæproblemer.

Aarhusianerne må undvære topscorer Simon Birkefeldt, men i mellemtiden har Martin Risom steppet sit spil op, mens Toke Holst er på vej mod tidligere tiders styrke.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.