EMNER

Vil Hamas freden?

"Omgående, vedvarende og fuldt respekteret". Sådan lød kravet til Israel og Hamas i den resolution om våbenhvile, FN's Sikkerhedsråd vedtog i de tidlige morgentimer fredag. Omgående blev den i hvert fald ikke. Hamas fortsatte med de raketangreb, der har udløst den israelske invasion, og Israels militær fortsatte sine angreb, der foruden hundredvis af Hamas-folk også har forfærdende mange civile ofre. Forhåbentlig - for der er snart kun håbet at klynge sig til - tier våbnene i løbet af et par dage eller tre. Det vejer tungt på Israel, at også USA gav sin mundtlige støtte til resolutionen, selvom stormagten undlod at stemme. USA vil i første omgang se, hvad der kommer ud af mægling i Egypten. Det vejer også stadigt tungere på Israel, at selv trofaste venner maner til besindighed. En reaktion mod Hamas var og er fuldt berettiget efter årelang raketbeskydning, men prisen er ved at blive skræmmende høj. Hamas gemmer sig med overlæg i skoler og moskeer, så de kan fremvise civile ofre som martyrer, og organisationen blander bevidst civile og soldater; resultatet er uhyrlige rækker af dræbte børn, kvinder og gamle. En vedvarende og fuldt respekteret våbenhvile kræver, at Hamas definitivt stopper sine angreb med raketter, også når Israel en gang har trukket sig ud af Gaza igen. Men vil Hamas det? Vil Hamas erkende, at landet mellem Jordanfloden og Middelhavet skal rumme to folk og to nationer? De første meldinger virker ikke beroligende. Hamas føler sig ikke omfattet af resolutionen - ordskvalder om folkets vision er tilsyneladende vigtigere end folkets liv og helbred for et styre, der sætter martyriet højere end et sikkert liv for de folk, det har valgt det. Uanset hvor folkevalgt Hamas måtte være, giver det ikke legitimitet til at kræve et land og et folk kastet i Middelhavet. Uduelig ledelse har kostet palæstinenserne store lidelser gennem 60 år - og den linje fortsætter desværre.