Brønderslev

Vil have overblik over lokalemangel

Helhedstilbud startede 15. april, men lokalesituationen er endnu ikke afklaret

Nogle af beboerne aktiveres nu i deres bofællesskab, men der skal være egnede lokaler til det. Arkivfoto: Kurt Bering

Nogle af beboerne aktiveres nu i deres bofællesskab, men der skal være egnede lokaler til det. Arkivfoto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Det kommunale helhedstilbud for udviklingshæmmede har været i gang siden 15. april, men lokalesituationen er stadig uafklaret. Det skal der nu gøres noget ved.

- Det skal ikke være sådan, at aktiviteterne skal foregå i den enkelte beboers lejlighed. Der skal være lokaler ved hvert bofællesskab, der kan bruges som udgangspunkt for aktiviteterne, siger Thomas Krog (SF), formand for social- og sundhedsudvalget.
Kommunen ved endnu ikke, hvor mange beboere fra andre kommuner, der bliver visiteret til helhedstilbuddet. Men udvalget satser på at have styr på lokalebehovet og mulighederne i løbet af sommeren.
- Vi er bevidste om at det er en stor omvæltning borgerne har været igennem. Derfor gælder det om at få det på plads hurtigst muligt. Det er begrænset hvor længe vi kan have folk gående i en overgangsfase, understreger Thomas Krog.
Kommunen har afsat 375.000 kr. om året til lokaler til helhedstilbuddet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.