Ældreforhold

Vil hverken undvære vikar- eller fuldtidsjobbet

Det begyndte som lidt ekstra penge, men i dag kunne Dorthe Blankensteiner ikke tænke sig at undvære vikarjobbet

Dorthe Blankensteiner nøjes ikke med sit kommunale arbejde som social- og sundhedshjælper. foto: jens morten

Dorthe Blankensteiner nøjes ikke med sit kommunale arbejde som social- og sundhedshjælper. foto: jens morten

BIERSTED:Når Dorthe Blankensteiner ikke er på sit faste arbejde, kører hun rundt som vikar. Hun er nemlig en af de mange inden for hjemmeplejen, som tjener lidt ved siden af det faste job. - Det kom sig egentlig af, at vores bil gik i stykker. Jeg tænkte, at det var en mulighed for at tjene lidt ekstra og se noget andet, forklarer hun. Social- og sundhedshjælperen meldte sig derfor ind i vikarbureauet Vikarnord for to måneder siden. Her kører hun rundt til forskellige steder i Nordjylland, der har brug for en vikar. Men det, der i begyndelsen var et supplement til den faste løn, er i dag en vigtig del af jobbet for Dorthe Blankensteiner. - Der er fordele og ulemper ved begge dele, forklarer social- og sundhedshjælperen om sine to jobs og fortsætter: - Men jeg synes egentlig, der er lige mange gode ting ved begge steder. Ved det kommunale job på plejehjemmet er der et fast holdepunkt, faste kollegaer og en fast løn. - Du ved, du skal på arbejde der og der og får det og det i løn, forklarer hun. Variation I vikarjobbet er der variation og fleksibilitet. - Du kan selv sige ja og nej, når du har lyst og ikke lyst, fortæller Dorthe Blankensteiner og tilføjer: - Fordelen er, at du kan tage et par vagter, og så får du pengene udbetalt her og nu. I Vikarnord kommer lønnen nemlig hver 14. dag, mens man ved kommunen er bagudlønnet og derfor skal vente over en måned på belønningen for den ekstra vagt. Fristende fuldtidsvikar Og belønningerne er store ved vikarbureauerne. - Lønnen som vikar er højere, fastslår social- og sundhedshjælperen. For en almindelig dagvagt får hun ca. 30 kroner mere i timen, mens en weekendvagt indkasserer næsten 75 kroner mere. - Jeg kan da godt forstå, at folk bliver fristede til at gå over og blive fuldtidsvikarer, erkender Dorthe Blankensteiner. Men det har hun ikke selv lyst til. - Jeg ville savne mine faste kollegaer, forklarer hun og uddyber: - Jeg er selv med til at præge mit eget sted. Når jeg er vikar, indordner jeg mig under de forhold, de har. Nye indtryk og steder Men trods indordning kunne Dorthe Blankensteiner heller ikke forestille sig at droppe vikarjobbene. - Hvis jeg nu fik en rigtig god løn, lægger hun ud med et smil, men skynder sig at tilføje: - Men jeg kunne nu godt finde på at tage en ekstra vagt en gang imellem. Hun forklarer, at hun godt kan lide at komme forskellige steder og få nye indtryk og inspiration. Den nye inspiration henter hun på den ekstravagt hun gennemsnitlig tager om ugen. Vagten varer mellem fire og otte en halv time. På sit faste arbejde arbejder hun 30 timer. - Min hovedindsats skal jo være på mit faste arbejde, understreger hun og tilføjer: - Hvis jeg kan mærke, jeg er træt eller uoplagt, siger jeg nej tak til at tage en vagt ved vikarbureauet.