EMNER

Vil I kæmpe for lokalområdet?

Af Kristian Jensen næstformand for Venstre, Ydertoften 18, Lind, 7400 Herning: FLYAFGIFT: Kære Nicolai Wammen, Orla Hav og Mogens Jensen. Vi ved fra udlandet, at en flyafgift hurtigt og effektivt afvikler lokalområdet. Turisme og erhverv stækkes, hvis lavprisselskaber flygter på grund af høje luftafgifter. Det tager lavprisselskaber bestik af og flytter forretningen derhen, hvor kunderne kan få billige billetter. Fly er lette at flytte, så hvad der tager år at bygge op, kan tabes på en nat. Holland og Irland har tabt flere penge end de har fået ind i skatter og dermed koster dette forslag også statskassen penge. Danmark, som er udkantsområde i Europa, er sårbart over for en flyafgift - dermed er der næsten garanti for negative konsekvenser for Sønderborg, Karup, Tirstrup og Aalborg lufthavn. Det siger erfaringerne udlandet, det siger lufthavnene, det siger lavprisselskaberne. Derfor: nu er tiden inde til at vise, om I har indflydelse i partiet og om I tør slås for jeres lokalområde. Efter 15.9. er det for sent, hvis Helle vinder valget. Kampen skal vindes nu.