REBILD:Da anklageskriftet i incestsagen fra Rebild blev offentliggjort, kom det som et chok for de fleste, hvor omfattende og alvorlig sagen er.
Også for Ole Frederiksen (V), som sidder i kommunens økonomiudvalg.
Han mener, at sagen rejser helt principielle spørgsmål om forholdet mellem forvaltning og politikere, ansvar og konsekvens, åbenhed overfor tabuer og en politisk pligt til at forklare borgerne, hvordan misbruget af børnene kunne fortsætte i årevis.
Dybt berørt som menneske
Som menneske er Ole Frederiksen dybt berørt over den tragedie, som tilsyneladende har udspillet sig i familien, og over de ar på sjælen, som børnene må bære med sig resten af livet.
Som politiker er han forbitret over slet ikke at have vidst noget som helst om, hvad der er foregået i forvaltningen, som har haft mere end 20 underretninger om, at noget var helt galt.
- Det er så frustrerende, at jeg har siddet med ansvaret hele vejen igennem, uden at jeg har vidst noget som helst, siger Ole Frederiksen.
Som resten af sine kolleger i byrådet har han siddet med det øverste ansvar, mens overgrebene mod børnene tilsyneladende fortsatte ufortrødent i årevis.
- Som udgangspunkt vil jeg vide, hvilke informationer, systemet i Rebild Kommune har fået, og hvornår. Det er mit udgangspunkt for at kunne handle. Derfor har jeg bedt om indsigt i underretningerne, siger Ole Frederiksen.
Politiske tabuer
Han føler det nødvendigt til at afsøge alle hjørner sagen, for at være i stand til at træffe de nødvendige konklusioner både administrativt, forvaltningsmæssigt og i sidste ende politisk.
- Jeg forstår ikke, at vi politisk ikke for længst er blevet orienteret om så alvorlig en sag, siger Ole Frederiksen, men giver selv en mulig forklaring:
- Der er ikke kutyme eller kultur for den slags.
- Der er derimod en kultur for at skubbe ubehagelige og komplicerede sager væk fra politikerne og ned i systemet, hvor de drukner i alt det andet, uden at byrådet får noget som helst at vide, siger han.
Ole Frederiksen mener, at der i hele den offentlige kultur, inklusiv i Rebild Kommune, desværre er ting, man ikke må tale om.
- Der er en tilbøjelighed til at gå og putte med det værste, og det duer bare ikke, når sagerne er så grelle og konsekvenserne er så kæmpe store for de mennesker, der ikke får hjælp af det system, vis fornemste opgave det netop er at hjælpe, siger Ole Frederiksen, som ikke længere vil finde sig i den kultur.
Alvorlige sager skal frem
- Jeg vil have alle sager, der bare tangerer det vi ser i incestsagen, på politikernes bord så hurtigt som muligt.
- Jeg vil vide, at sådan en sag findes, når jeg skal sidde og prioritere budgetterne og sætte penge af til infoportaler og rundkørsler, siger Ole Frederiksen.
Han har selv været med til politisk at bekæmpe de hastigt stigende udgifter på det specialiserede område i Rebild Kommune gennem flere år.
Når han efterfølgende får at vide, at en så omfattende sag som incestsagen er foregået lige under næsen på ham i mens, ser tingene helt anderledes ud.
- Sagsbehandlerne i en kommune arbejder efter de retninger, vi politisk peger ud. Men når vi ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud, så har vi heller ikke mulighed for at prioritere mellem områderne på en ordentlig måde. Hverken politisk eller økonomisk, siger Ole Frederiksen.
Åbenhed, åbenhed, åbenhed
Hvis det skal lykkes at undgå lignende sager i fremtiden eller som minimum at gribe langt tidligere ind, så er der i følge Ole Frederiksen kun en vej frem.
- Det der er brug for er åbenhed, åbenhed, åbenhed og åbenhed. Ellers bliver det bare en sludder for en sladder, og det er slet ikke godt nok.
- Snak, pladder, politiske dogmer og fine principper hjælper ikke en skid. Det gør kun åbenhed og handling, mener Ole Frederiksen.
Hans pointe er, at hvis man bare gør, som man altid har gjort med næsen i det samme spor, som man plejer, så bliver det aldrig bedre.
- Så må jeg blive ved med at gyse, hver gang jeg åbner avisen, fordi jeg ikke ved, hvornår den næste sag, jeg ikke ved noget om, kommer, siger han.
Ligeglad med juristeri
Hvis politikerne langt tidligere skal have kendskab til alvorlige sociale sager, kan det skabe problemer i forhold til tavshedspligt og borgernes retssikkerhed.
- Det må vi så finde en løsning på, for det kan ikke blive værre, end det er i den her sag.
- Det handler om menneskeskæbner. Rigtige mennesker, som bliver udsat for noget forfærdeligt. Jeg tror, at børnene er fløjtende ligeglade med alt det tekniske bureaukrati og juristeri, hvis bare vi havde grebet ind.
- Vi er nødt til at prøve at gøre noget andet og afprøve principperne og frem for alt skabe åbenhed.
- Vores vigtigste opgave er at stille alle de værn op, vi kan for at undgå at noget så forfærdeligt, sker for mennesker. Det kan vi kun gøre ved at kende til problemerne og handle hurtigt og effektivt, mener Ole Frederiksen.
Pligt til at forklare
Ingen af Ole Frederiksens forslag kan gøre hverken fra eller til for børnene i incestsagen, men det, man kan gøre i den sag er at hjælpe børnene så godt man kan i fremtiden.
Og så kan man forklare borgerne, hvorfor det kunne gå så galt.
- Man må aldrig underkende folkets forståelse. De spørger med rette: Får det her ingen konsekvenser. Hvordan kan det ske. Sidder de bare og holder hinanden i hånden under bordet? Folk har krav på, at få så mange oplysninger som muligt, der kan bidrage til at forklare, hvorfor det er endt, som det er endt, siger Ole Frederiksen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.