Godthåb

Vil nå de sidste mål søndag

Våde og træt­te men me­get gla­de Sven­strup/Godt­håb-spil­le­re efter at op­ryk­nin­gen var sik­ret.

Våde og træt­te men me­get gla­de Sven­strup/Godt­håb-spil­le­re efter at op­ryk­nin­gen var sik­ret.

SVENSTRUP:Svenstrup/Godthåb sikrede sig allerede i fjerdesidste runde i indeværende sæson et hurtigt comeback til serie 1 efter nedrykningen sidste efterår, for efter en imponerende sæson som kredsvinder af serie 2 er holdet efter kun ét års fravær tilbage. Dermed er det primære mål for sæsonen nået, og et andet blev nået i opgøret mod St. Restrup forleden, hvor Mikkel Skov med scoringen til 3-1 stod bag det 50. mål til de stærke oprykkere. Sejren over St. Restrup var samtidigt den 19. kamp i træk uden nederlag, og derfor satses der hårdt på at gå ubesejret igennem de sidste tyve kampe i sæsonen i forbindelse med årets sidste opgør ude mod Storvorde/Sejlflod på søndag. Sker det, passerer Svenstrup/Godthåb også et samlet pointtal på 50 øverst i rækken, så det vil være et særdeles godt rygstød til de kommende kredskampe om det jyske mesterskab i serie 2 i 2007.