Vil udvide center for misbrugere

Bøgemarkscentret i Svenstrup for bedre forhold.

Siden 2008 har der været behov for en udvidelse af Bøgemarkscentret i Svenstrup. Det byder på 18 almene boliger samt fire utidssvarende akut- værelser i bygningen Bøgen til beboere i alderen 18 til 67 år med et kontrolleret eller lægeordineret al- kohol eller stofmisbrug. En stor del af de 56 borgere, der har haft ophold på akutpladserne på Bøgen siden oktober 2008, både ønsker og har behov for at få en plejehjemsplads på Bøgemarkscentret. Derfor anbefaler ældre- og handicapudvalget, at byrådet køber naboejendommen, det tidligere lægehus på Godthåbsvej 20A, for at rive det ned sammen med Bøgen med de fire akutpladser. Lægehuset har stået til salg for cirka tre millioner kroner, men kommunen har nu fået det tilbudt til en pris på 1,6 millioner kroner, og det skal give plads til 10 nye almene plejehjemsboliger, som bygges sammen med Bøgemarkscentret. Det vil i alt give 28 plejehjemsboliger, heraf fem tidssvarende midlertidige pladser. Med til planen hører også, at efter købet af ejendommen Godthåbsgade 20A, så skal den sammen med Bøgemarkscentret sælges videre til en boligorganisation, som også skal stå for opførelsen af de 10 nye almene boliger. Ifølge tidsplanen skal de nye boliger være klar til indflytning i starten af 2012.