Vil vejlede svage elever bedre

AALBORG:En mere fleksibel og individuelt tilrettelangt undervisning. Det har Aalborg Handelsskole sat sig som mål at tilbyde eleverne fremover. Samtidig vil skolen i højrere grad hjælpe eleverne til at vælge de niveauer og uddannelser, der er realistisk for dem. - Som det er nu, tager handelsskolen udgangspunkt i ansøgernes folkeskolekarakterer. Men det er ikke nok, siger uddannelseschef for handelsskolens erhvervsuddannelse på Langagervej, Torben Lindy Christensen. Sociale problemer Han fortæller, at skolen hidtil har bygget sin vurdering af eleverne på det rent faglige. - Men vi skal ind og høre, hordan de forholder sig til at gå i skole, og hvad de har svært ved - også personligt. Mange af vores elever har sociale problemer, der fylder meget i deres hverdag. Det gælder især voksne elever, der er flyttet hjemmefra og ikke fik en uddannelse i første omgang. Så prøver de handelsskolen, men har stadig sociale problemer. Skolen vil fremover mere grundigt forklare eleverne, hvilke faglige niveauer forskellige praktikpladser kræver. Moduler Desuden skal undervisningen opdeles i moduler, så eleverne for eksempel kan vælge at have engelsk i en måned. Er niveauet for let i starten, kan eleven vælge at vente med at følge undervisningen, til det passer. I "ventetiden" kan eleven så blive undervist på skolens simulerede kontorer. - På den måde får de træning, mens de venter på at hoppe på toget, forklarer unddannelseschefen. En anden ændring er, at skolen fremover tager elever ind fire gange om året - mod de sædvanlige to. Desuden kommer der nogle nye, kortere uddannelsesforløb for de knapt så bogligt stærke. De kan efter et år komme i praktik som for eksempel butiksmedhjælpere. Senere har de mulighed for at vende tilbage til skolen og uddanne sig videre.