Vil vi yde?

EFTERLØN:For tiden er der gang i debatten om på hvilket alderstrin, vi som borgere skal være berettiget til at modtage efterløn. Som reglerne er vedtaget nu, forhøjes efterlønsalderen fra 60 til 62 år over en tre-årig periode fra 2019 til 2022. Det er der flere grunde til. Bl.a. det forhold, at mennesker ser ud til at ville leve længere end tidligere og dermed flere år på pension. Det er der jo for så vidt ikke noget ondt i. Der skal bare være penge i de offentlige kasser til at betale efterlønnen og pensionen med. Altså, efterlønsalderen er til debat. Nogle politikere har argumenteret for at hæve grænsen tidligere og måske også yderligere. Det synes der i befolkningen at være stærk modstand imod. ”Vi vil ha’ vores efterløn”, lyder det. Ja, det er da forståeligt nok. Men vil vi også betale den. Sagen er jo ganske klar. Den ordning, vi vil modtage noget fra, skal vi som borgere bidrage lige så meget til. Derfor bør spørgsmålet være, når vi gør vores holdning op, for eller imod begrænsning af efterløn, ikke bare et spørgsmål om at modtage, men lige så meget spørgsmålet om, hvad vi vil yde og bidrage med.