Vil vise sig frem

Vesthimmerlands Kommune vil være mere synlig under Post Danmark Rundt

fuld fart på cyklerne havde rytterne, da de susede ned af Himmerlandsgade i Aars i sidste års Post Danmark Rundt.

fuld fart på cyklerne havde rytterne, da de susede ned af Himmerlandsgade i Aars i sidste års Post Danmark Rundt.

Nu vil Vesthimmerlands Kommune også "deltage" i årets cykelløb Post Danmark Rundt. Men det bliver ikke på jernhesten rundt i landet sammen med de 148 cykelryttere. Nej, Vesthimmerlands Kommune var sidste år reklamemæssigt repræsenteret i Post Danmark Rundt og Kommunens erfaringer var så gode, at man derfor gentager succesen. Men denne gang vil kommunen være meget mere synlig. Vesthimmerlands Kommune stiller med to biler. En bil, der deltager i reklamekaravanen, som er en kortege af biler, der kører rundt på ruten umiddelbart før cykelrytterne kommer, samt en bil, der vil være til stede i start- og målbyerne. Post Danmark Rundt bliver set af mindst 500.000 til 600.000 mennesker, så det er en god mulighed for kommunen til at gøre opmærksom på, at Vesthimmerland er et godt sted at flytte til. Udover bilerne vil kommunen have en meget synlig stand i hver startby, hvorfra der vil blive uddelt diverse matrialer om kommunen. Endvidere vil der blive orienteret om en stor konkurrence, som Visit Vesthimmerland har kørende på www.visitvesthimmerland.dk. Det professionelle Team Løgstør - cycling for health skal deltage i Post Danmark Rundt og de har lovet at skrive autografer på standen for at vise, at de hører hjemme i Vesthimmerlands Kommune. Cykelløbet kørte sidste år gennem Aars, men hvert år har løbet en ny rute og det mest Nordjyske på årets rute bliver Lemvig, som ligger på første etape. Post Danmark Rundt starter i Holstebro onsdag 30 juli og slutter søndag 3. august på Frederiksberg.