Vil VK gerne have mange flere arbejdsløse?

Arbejdsløshed 2. september 2004 06:00

NEDSKÆRINGER: Hvad tænker regeringen på? De siger selv, at de gerne vil have flere arbejdspladser. Så er det da ikke til at forstå, hvorfor de har skåret drastisk ned på bevillingerne til uddannelserne. AAU må fyre ca. 82 undervisere, selv om de har lige så mange elever som sidste år. Så må undervisningen da blive meget, meget ringere, og der bliver yderligere 82 arbejdsløse akademikere i Nordjylland, som om vi ikke har rigelig af dem i forvejen. På EUC-Nord er det også galt med bevillingerne. Her skal der rammes helt præcis i planlægningen, for hvis de kommer bare 10 pct. under eller 10 pct. over, vanker der bøder. Det vil sige, at man ikke kan producere sig ud af problemerne. Nej, der er allerede fyret nogle undervisere, og der følger nok flere efter. Der kan laves/holdes mange flere kursere, men så overstiger man bevillingen med mere end 10 pct.. Altså så vil regeringen, at der skal blive mange flere arbejdsløse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...