Vilanova til Victor Valdés: Bliv det sidste år

FC Barcelona-træner Tito Vilanova håber, at målmand Victor Valdés ser sin kontrakt med mestrene til ende.

Vilanova til Victor Valdés: Bliv det sidste år

Det ville ikke gøre noget, hvis FC Barcelona-målmand Victor Valdés spillede videre for de spanske mestre et år mere, og at han så skiftede transferfrit derefter.

Meldingen kommer fra Barcelona-træner Tito Vilanova efter sæsonafslutningen i Primera Division.

Her sad Valdés - som har meldt ud, at han forlader Barcelona senest ved kontraktudløb i sommeren 2014 - over lørdag aften, da Barcelona vandt 4-1 over Malaga.

- Victor spurgte ikke mig, om han måtte spille. Vi talte sammen og besluttede, at José Manuel Pinto skulle spille.

- Jeg har hele tiden sagt, at efter vi sikrede os mesterskabet, så ville flere spillere komme i aktion.

- Valdés er den eneste, som har sagt, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt. Hvis han bliver i klubben det næste år, vil jeg være meget glad, og hvis han ikke bliver her, så leder vi efter en ny keeper, siger Vilanova ifølge AFP.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst