Vilanova vil gradvist overtage styringen i Barcelona

FC Barcelona-træner Tito Vilanova er tilbage i Spanien og vil stille og roligt vende tilbage til arbejdet.

Vilanova vil gradvist overtage styringen i Barcelona

Det spanske storhold FC Barcelona vil om ikke så lang tid igen få instrukser og vejledning fra cheftræner Tito Vilanova, der er tilbage i Spanien efter to måneders kræftbehandling i New York.

- Tito er i Barcelona, skriver klubben på sin hjemmeside og tilføjer, at træneren lige så stille vil vende tilbage til arbejdet.

Assistenttræner Jordi Roura har ledet holdet under Vilanovas sygefravær, men har ifølge klubben været i løbende kontakt med sin chef i USA.

- Det er forventet, at Jordi Roura og Aureli Altimira, som ledsagede Vilanova på flyet fra New York, vil tage sig af eftermiddagstræningen. Tito Vilanova vil gradvist slutte sig til førsteholdet, lyder det fra den catalanske klub.

Meget tyder imidlertid på, at 44-årige Vilanova har været savnet i Barcelona, der både røg ud af Copa del Rey og blev slået i La Liga af ærkerivalerne fra Real Madrid.

Barcelona fører dog fortsat den spanske Primera Division med 13 point ned til netop Real Madrid.

Også i Champions League har holdet succes, hvor det skal møde franske Paris Saint-Germain i kvartfinalen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst