Vild ballade i Fremskrittspartiet

EMNER 16. november 2011 21:49

OSLO: Toppen i det norske Fremskrittsparti er røget i totterne på hinanden, og iagttagere taler op en veritabel "krig". Det sker, efter at den tidligere partileder Carl I. Hagen i sidste uge blev vraget som Fremskrittspartiets repræsentant i Den Norske Nobelkomité. Efter beslutningen ryddede Carl I. Hagen omgående sit kontor og trak sig fra partiets bestyrelse og posten som rådgiver. Siden hen har han i bitre vendinger kritiseret bestyrelsen og den nuværende leder, Siv Jensen, som, han mener, har behandlet ham dårligt og ydmyget ham. I et fem sider langt notat, som Hagen har sendt til bestyrelsen og til alle i partiets stortingsgrupper, opregner han 18 punkter, han er utilfreds med./ritzau/NTB

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...