Farsø

Vild bilkørsel endte på taget

Hurtig og vild kørsel fik en forbipasserende til at notere sig nummeret på en rød Folkevogn Polo, der mandag aften drønede rundt på Aldis parkeringsplads i Farsø.

Bilen blev også anmeldt til politiet, men den viste sig at være forsvundet, da en patrulje dukkede op. Eftersøgningen i området gav dog intet resultat - indtil en ny anmeldelse kom over radioen. Den fortalte om en rød Polo, der var væltet 20 minutter i ni om aftenen på Hornumvej. Det viste sig at være den samme bil, der var tale om, og patruljen kom frem da en mand kravlede ud af bilen, der var endt på taget. En anden mand måtte hjælpes for at han kunne komme ud af køretøjet. De to mænds ord virkede ikke helt pålidelige, så hunde blev brugt til at afsøge området for at gøre det klart, om der havde været flere i bilen. Ingen spor tydede dog på det. De to unge på 20 og 24 år fik udtaget blodprøve til spritbestemmelse. de kom fra henholdsvis Farsøs og Aalestrups opland.