Aalborg

Vild idé: Højhus på 32 etager

To AAU-ingeniører mener, at Aalborg sagtens kan rumme en bygning på 32 etager med 52 lejligheder, kontorer, konferencerum, haver og fællesarealer

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Flere af Aalborgs - i dag - høje bygninger vil blive reduceret til miniputter, set fra et 32-etagers højhus. Animation fra specialet

AALBORG:De fleste nordjyder vil nok få kaffen i den gale hals, når de ser billedet af en 110 meter høj bygning midt i Aalborg, dobbelt så høj som de højeste nuværende byggerier i den nordjyske hovedstad.

Og det er præcis, hvad de to AAU-ingeniører Frederik S. Diget og Peter Flaccus Poulsen ønsker med deres afgangsspeciale, som de før sommerferien fik topkarakter for.

En bygning på 32 etager med 52 lejligheder, kontorer, konferencerum, haver og fællesarealer.

Udenfor lejlighederne er afsat plads til opbevaring af f.eks. barnevogne, øverst indrettes penthouselejligheder i flere etager, og i underetagen etableres workshops, hvor man blandt andet kan vaske og reparere cykler. Parkeringspladserne er indrettet under jorden.

Attraktivt højhus

Det spektakulære byggeri, døbt N110 ud fra sin højde og placering i det nordjyske, tænkes opført på parkeringsarealet bag Netto, mellem Vesterbro og Holbergsgade.

- Vi vil vise, at man sagtens kan opføre et højhus, som er attraktivt, både for dem der bor i huset, og dem der bor omkring det, siger Frederik S. Diget, og Peter Flaccus Poulsen supplerer:

- Bygningen er et eksempel på, hvordan byen kan udvikles, så der tages hensyn til både grønne arealer og kravet til kvalitet i boligen.

Som færdiguddannede civilingeniører i arkitektur fra Aalborg Universitet er begge allerede ansat i store arkitektfirmaer i henholdsvis Oslo og Aarhus

Tanken om Jyllands højeste bygning udfordrer alle de vante forestillinger om boligbyggeri i byer af Aalborgs størrelse

I Malmø har de den 190 meter høje Turning Torso, og på Carlsberg-grunden i København bygger man boliger op til 120 meter.

I Aalborg har til sammenligning f.eks. Hotel Hvide Hus 16 etager fordelt på 53 meter, og Sygehus Nord er 57 meter. De to unge arkitekter bevæger sig altså op i en helt anden skala, hvor de forsøger at bryde med den eksisterende opfattelse af, hvad et højhus er.

Udpræget skepsis

Helt som de to unge arkitekter havde forventet, er der stor skepsis overfor et byggeri af den størrelse i Aalborg.

Censor på afgangsspecialet arkitekt Palle Hurwitz, direktør i arkitektfirmaet Friis & Moltke, var imponeret over de to studerendes afgangsopgave.

- De har løst opgaven flot, og bedømt på de faglige kundskaber var det helt i top.

Men Palle Hurwitz tvivler på, at der vil være opbakning til at realisere et sådant byggeri.

- Jeg har svært ved at se, hvordan det skal kunne passes ind på det sted i Aalborg, hvor det er helt ude af skala med alle øvrige bygninger i området.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.