Hobro

Vild kørsel skyld i uheld

HOBRO:Kort før kl. 19 i går var det nær gået helt galt på E45 ved Sdr. Onsild. En bilist, der var ved at overhale en bus, måtte hurtigt undvige, da en blå Mitsubishi Colt som lå bag bussen, trak ud lige foran den overhalende. I bilen sad fire unge mennesker, og den samme bil er flere gange i løbet af kort tid set køre hasarderet på motorvejen. Ved uheldet ramte den overhalende bilist, en 22-årig mand fra Tjele, autoværnet, og vragdele fra bilen fløj over i de sydgående vejbaner og ramte tre andre biler, der fik skader på ruder og skærme. Nordjyllands Politi efterlyser vidner, der kan hjælpe med at opspore den blå Mitsubishi Colt.