Vild med blomster

Kunst 20. april 2003 08:00

BRØNDERSLEV: Malerier, billedrammer og kunstige blomster er de ting, der kan købes i forretningen Josie Blomster Galleri, der er åbnet i lokalerne Vestergade 5 i Brønderslev, hvor Pottemånen tidligere havde til huse. Direktør er Josephine Holm, der bor i Vestergade, og som selv maler de malerier, der sælges. - Jeg elsker blomster, så derfor maler jeg så mange malerier med blomstermotiver, fortæller hun. Og det kan også ses af forretningen, der bugner af malerier med blomstermotiver. Der er også mere abstrakte motiver. Josephine Holm indrammer selv billederne. 28-årige Josephine Holm, der er dansk gift og har boet tre år i Danmark, har tidligere drevet forretning med kosmetik og pynteting i sit fødeland Nigeria. Josephine Holm går på VUC. - Så jeg har nok at se til, når også forretningen skal passes, siger Josephine Holm. Når forretningen har fået navnet Josie Blomser Galleri, er det kælenavnet, der bruges.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...