Vild med høst i Jerslev

Jerslev vil slå sin egen rekord

309 børn og voksne deltog i høstgudstjeneste sidste år i Jerslev - rekord i provstiet. I år satses der på endnu flere kirkegængere. Privatfoto
Jerslev 26. september 2013 10:06

JERSLEV: Sidste år var der 309 mennesker i Jerslev Kirke til høstgudstjeneste. Kan den rekord slås i år.

Sådan lyder udfordringen til borgerne i og omkring Jerslev.

Høstgudstjenesten er på søndag klokken 14.

En flok mennesker fra sognet har igen været med til at arrangere høstgudstjenesten i Jerslev, så kirken kan blive fyldt godt op.

Før gudstjenesten kører ”De røde heste”, en lokal samling veterantraktorer, i festligt optog til kirken. Børn fra fritidsordningen Solstrålen har pyntet kirken, og musikelever fra skolen byder velkommen med musik, mens man går ind.

Efter gudstjenesten er der kaffe og kage, som indtages under munter snak rundt om i kirken, hvor der er plads.

De medvirkende er: ”De røde heste”, konfirmanderne, spejderne, Solstrålen, Toftegårdsskolens billedkunsthold og musikhold, borgerforeningen, kirkernes kor, oplæsere, kagebagere, menighedsrådet og det frivillige gudstjenesteteam.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...