EMNER

Vild med politik?

Sjældent har kampen om midten i dansk politisk vist været så indædt. Og farcepræget. Bortset måske lige fra Enhedslisten er der næppe det parti, der ikke med større eller mindre ildhu og gennemslagskraft forsøger at bejle til vælgerne på midterstriben. Aldrig så snart har en af de frafaldne radikale, Simon Emil Ammitzbøll, meddelt, at han med et nyt parti, Borgerligt Centrum, vil bejle til nøjagtigt de samme vælgere, som Liberal Alliance har vist sig ikke at have alligevel, før stifteren af Liberal Alliance, Naser Khader, meddeler, at han forlader sit eget parti for "at overveje sin politiske fremtid". Så meget synes der nu ikke umiddelbart at være at overveje - for ét er at blive valgt på en vision om et borgerligt alternativ til en VK-regering, der efter nogle borgerliges mening har lænet sig for voldsomt op ad DF. Noget helt andet er gå med til at ændre så meget på et parti, at det ender med at blive så superliberalistisk, at stifteren ikke kan se sig selv i spidsen for det. Inden Ammitzbøll og en frafalden konservativ som Pia Christmas-Møller kommer for godt i gang med Borgerligt Centrum, bør de overveje, om det - af andre end grunde end de rent personligt at ville klamre sig til et par taburetter på Christiansborg - er værd at give sig i kast med et nyt politisk projekt på et tidspunkt, da et andet synes at have skudt sig selv i grus. En af de mange fejl, som den sært halvhjertede Liberal Alliance nåede at begå, var at tro på, at kendte personer var svaret på alt, også vælgertække, senest i forbindelse med partiets jagt på en tilpas kendt person at stille op til næste valg til Europa-parlamentet søndag 7. juni. Hvad er det for en besynderlig opfattelse af vælgerne, der ligger bag den taktik; at hvis ikke personen er kendt, gider vi som vælgere ikke beskæftige os med et partis politik? Hvorfor ikke tage det lange, seje træk og tålmodigt oparbejde et fundament i stedet for at drive politik efter den mest overfladiske "Vild med dans"-metode? Men så vild med politik har Liberal Alliance måske i virkeligheden aldrig været?