Vilde med minibiler - og større brugte

Minibiler på alle pladser på nordjysk top 10 over nye biler

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NORDJYLLAND:Nordjyderne har indtil videre købt 14.406 nye biler i 2012, og det er især små biler som Toyota Aygo og Volkswagen Up!, der tiltaler de nordjyske bilkøbere. 949 nye Toyota Aygo’er er kørt ud fra forhandlerne, mens 788 af den lille Volkswagen Up! har fået en ny ejer.

Det viser en opgørelse af det nordjyske bilmarked i 2012, som Spar Nord har lavet i samarbejde med BilBasen.

På landsplan er der solgt næsten ti procent flere nye biler end i 2011, og for Nordjyllands vedkommende sætter minibilerne sig på hele listen over de ti mest solgte nye biler.

VW mest populær brugt

Blandt de brugte biler er det især Volkswagen-modellerne, som nordjyderne har købt. Den mest solgte brugte bil er Volkswagen Golf, som 3.885 nordjyder har købt i løbet af året.

Til forskel fra de nye biler er topsælgerne blandt de brugte biler en blanding af forskellige størrelser af biler – herunder blandt andre familiebiler som Volkswagen Passat og Ford Mondeo.

Top Ti listerne

De mest solgte nye biler i Nordjylland i 2012:

1 Toyota Aygo

2 Volkswagen Up

3 Peugeot 107

4 Toyota Yaris

5 Citroën C1

6 Kia Picanto

7 Ford Fiesta

8 Chevrolet Spark

9 Skoda Citigo

10 Opel Corsa

De mest handlede brugte biler i Nordjylland i 2012:

1 Volkswagen Golf

2 Volkswagen Polo

3 Volkswagen Passat

4 Opel Astra

5 Ford Mondeo

6 Opel Corsa

7 Fiat Punto

8 Toyota Corolla

9 Toyota Avensis

10 Peugeot 206

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.