Aalborg

Vilde projekter som Musikkens Hus frabedes

PRESTIGE:Endelig en kommunalpolitiker med hår på brystet, hovedet op, benene ned og hjertet på rette sted: Arne Schade (S) ang. det storslåede Musikkens Hus (13.10.) Enhver fornuftig, besindig borger kan sammen med ham tydeligt se, at dette projekt er "kejserens nye klæder". Kan vi tillade os at satse på så prestigefyldt et projekt? Nej. Vi "bønder" i det nordjyske bør stimulere de for os givne naturskønne områder og landskaber. Det turistmæssige bør uddybes og fremhæves med omtanke. Vilde projekter frabedes. Lad København have sit mægtige operahus. Det trækker folk til fra Nordeuropa. Det plan kan vi ikke konkurrere med. Lad os satse helhjertet på det kommende kulturhus Nordkraft.