Tyskland

Vildfaren mand efterlyst i Tyskland

ESBJERG:En 78-årig mand, der i går skabte mystik om sin identitet i Esbjerg, viste sig oprindeligt at være fra den franske ø Korsika, som manden selv hævdede. Den demente mand havde imidlertid glemt, at han var flyttet til Hamborg. Tirsdag tog han sin bil og kørte en tur, der endte ved Esbjerg, hvor han sent onsdag aften blev anholdt af politiet. Han havde hverken penge eller papirer på sig, men forklarede at han kom lige fra Korsika. Mysteriet blev først løst, da en lastvognschauffør ringede til politiet og forklarede, at han havde hørt tysk politi efterlyse en 78-årig korsikaner fra Hamborg, der var forsvundet fra hjemmet tirsdag. /ritzau/