Varmen lader vente på sig

Brud på fjernvarmeledning sendte grønt fjernvarmevand på afveje, og betød, at der blev lukket for varmen hos fjernvarmekunderne i Gistrup-området

Billeder fra Selma Hagerløfs Vej/Egnsplanvejen i Aalbog, hvor et fjernvarmekabel mandag sprang læk i forbindelse med arbejde på stedet.Foto: Martin Damgård
Opvarmning 20. november 2017 14:56 - Opdateret 21. november 2017 08:09

AALBORG ØST: En raket, som skulle føre et kabel under en vej i nærheden af det nye supersygehus i Aalborg Øst, ramte først på eftermiddagen mandag i stedet en af Aalborg Forsynings fjernvarmeledning. Nordkabel er ved at føre nye elledninger i området ved byggeriet af det nye supersygehus, og raketten skulle føre et elkabel under den nyetablerede Egnsplanvej, hvor vejen møder Selma Lagerløfs Vej.

I stedet ramte raketten den fjernvarmeledning, der sørger for varmeforsyningen til Nøvling og Gistrup.

Der blev derefter lukket for fjernvarmeforsyningen til de to områder, siger områdemester for område øst i Aalborg Forsyning, Jess Larsen.

Der blev mandag eftermiddag arbejdet på højtryk for at grave sig ned til og lappe hullet i ledningen, så der igen kan komme varme i husene i Gistrup og Nøvling.

Aalborg Forsyning skriver mandag aften klokken 20.50, at der er varme på hos alle de berørte husstande igen omkring klokken 23, idet det har taget længere tid end forventet at få varmen ud til alle de berørte husstande på grund af nedbruddets størrelse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...