Vildokser i Vildmosen trives vildt godt

Nattefrost ned til under ti grader og kraftige snefald har de seneste par uger været hård kost for danskerne, men vildokserne i Lille Vildmose har været ligeglade. De er klædt på til lejligheden.

Vildokserne har været her i lidt over et år, og det kan man tydeligt se på den strandeng syd for Dokkedal, hvor de huserer - sat ud i forbindelse med et nordjysk naturprojekt. Græsset er tyndere, og på træerne kan man tydeligt se, hvordan dyrene afbidder grenkviste, bark og årsskud. Jens Vinge, driftsleder på amtets Naturkontor, er begejstret for vildoksernes naturpleje. Den store Chianina-tyr på omkring 1100 kilo står midt i høet. Jeg bestemmer, synes den at sige til de andre vildokser omkring den. - Det gør den også, fortæller Jens Vinge fra Nordjyllands Amt, hvor han er driftsleder på Naturkontoret. I dag er han ude i naturen, nærmere bestemt strandengene syd for Dokkedal lige ved grænsen til Hadsund Kommune. Klokken er lidt i 9, og sneen står ind i ansigtet på Jens Vinge og Hans Peter Hansen, der har det daglige tilsyn med vildokserne. Det er også ham, der hver dag kommer med høballer. Klokken 8.30 på det samme sted i vinterhalvåret. - Der gik ikke lang tid, før de fandt ud af, hvor og hvornår jeg kom, så når de hører traktoren ude på vejen, kommer de rendende, siger Hans Peter Hansen. Avle uroksen frem Inden for indhegningen står de flotte dyr og fortærer et par høballer. Vildokserne kom hertil kort før juledagene i 2003 fra det sydlige Tyskland. Deres ophold har to formål; for det første at udøve en naturlig afgræsning og pleje af den fredede eng på 45 hektar samt at indgå i det fortsatte avlsarbejde på at fremavle dyr, der er så tæt som mulig på ur-oksen, der uddøde engang i 1600-tallet. Og det er tydeligt for Jens Vinge, at dyrene har haft det godt. - Dyrene har klaret sig fint, og de har det godt. De har indfriet vores forventninger om at være meget udholdende og de har bevist, at de kan overleve selv i naturen - uden tilskudsfodring. De er særdeles effektive naturplejere med afgræsning på græs- og urtevegetation i sommerhalvåret og i vinterhalvåret æder de den mere grove træagtige vegetation - træopvækst, bark på mindre træer samt afbidning af nye årsskud på blandt andet pil, birk og eg i op til to meters højde. Det kan allerede nu ses, at de ved deres effektive afgræsning skaber større lysåbne områder og dermed større diversitet med en mere blød overgang mellem strandeng, pilekrat og det højere liggende skovområde langs med Kystvej, siger Jens Vinge og pointerer: - Der må i de nærmeste år forudses stor mangel på afgræssende kvæg til effektiv og billig afgræsning i naturområder. Overskudsproduktionen fra dette område vil kunne anvendes i lukkede naturplejesystemer andre steder i landet. Den sidste bemærkning falder Hans Peter Hansen for brystet. - Ikke nok med at vi taber arbejdspladser på globaliseringen, nu tager kreaturerne også vores job, lyder det ikke uden humor fra den tilsynsførende. Avlsarbejdet er i samarbejde med tyskerne, hvorfra dyrene kom. Heck-koen er ikke så stor som ur-oksen, og den har heller ikke den rigtige hornform som ur-oksen. Heck-koen er en blanding mellem en masse europæiske koracer. - Så ideen med det projekt, vi går i gang med nu, er også at avle videre på heck-koen og prøve at få lavet nogle større dyr, som ligner den gamle urokse noget mere. Derfor er de to tyre, der er importeret, iblandet henholdsvis noget spansk tyr og noget italiensk race. Den italienske race (Chianina, red.) er verdens største kvægrace, så det burde give nogle store dyr, fortæller Jens Vinge. Kalve på vej Mellem de store tyre og Heck-køerne kan man se, at det går godt med avlsarbejdet. Tre små kviekalve, der blev født sidste år, og flere af køerne er drægtige igen. En af dem ventes at kælve inden for de næste 14 dage. - Nu skal dyrene stille og roligt ha' lov til at formere sig og gøre deres arbejde de næste tre år. Det vurderes, at arealet i de næste tre år kan bære det tredobbelte antal dyr, før græs- og urtevegetationen og den mere grove træagtige vækst finder et leje, hvor arealet kan bære ét voksendyr pr fem hektar, hvilket vil sige, at der er plads og føde til en halv snes dyr, siger Jens Vinge. Han tilføjer, at to af køerne "kastede" deres kalv i februar, de var dødfødte. Desuden var der en lille og uanseelig tyrekalv med fra Tyskland, men den overlevede ikke vinteren. I dag er første dag i foråret. Længere dage, lysere tider og varmere klima. Det betyder også, at chancen for at se vildokserne syd for Dokkedal er langt større end i de seneste måneder. - I vintermånederne opholder dyrene sig mere i kratområderne, mens de især om sommeren opholder sig på strandengen, og hvis man kommer forbi, bør man svinge ind på vigepladsen nord for indhegningen. Her er der adgang til et udsigtpunkt med kortbordsinformation om projektet, siger Jens Vinge og kigger ud på vildokserne i Vildmosen.