Børnepasning

Vildt arrangement

Nyskudt råbuk parteret med hjælp fra børnehavebørn

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arrangementet var en udløber af samarbejdet mellem byens to børnehaver og den lokale skolefritidsordning. Foto: Allan Mortensen

HALS:Det går vildt for sig i Hals.

Den lokale jæger, Morten Bruun, skulle forleden partere og tilberede en nyskudt råbuk.
Men jægerne klarede det ikke alene. Han fik hjælp fra byens børnehavebørn, som også var med til at spise bukken bagefter.
For børnene var det en anden måde at nærme sig den første skoledag på.
Børnene er de kommende børnehaveklassebørn, og i den forbindelse har byens to børnehaver indledt et samarbejde med den lokale skolefritidsordning.
Målet er at forberede børnene på den ny verden, der møder dem efter sommerferien, og hen over foråret har børnene flere gange været på besøg i skolefritidsordningen.
Arrangementet med partering af bukken havde børnenes store opmærksomhed, men det seancen havde også et andet formål.
- Det er meget givende, at børnene har været samme flere gange inden de begynder i skole. Det har gjort, at jeg har haft mulighed for at iagttage børnenes samspil, siger klassepædagog Kamilla Randrup Krogh.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.