Trafikulykker

Vildt billig dyrealarm

For et beskedent beløb har man helt undgået vildtpåkørsler.

Vildtkonsulent hos Falck Allan Brunn Rasmussen og jagtchef Elisabeth Svendsen fra Lindenborg Gods ved et af advarselsskiltene med blinkende advarselslamper i toppen langs Hobrovej i Rold Skov. Foto: Lars Pauli

Vildtkonsulent hos Falck Allan Brunn Rasmussen og jagtchef Elisabeth Svendsen fra Lindenborg Gods ved et af advarselsskiltene med blinkende advarselslamper i toppen langs Hobrovej i Rold Skov. Foto: Lars Pauli

Et gult advarselsblink har gjort en livsvigtig forskel for både mennesker og dyr i Rold Skov. På 250 meter lang vejstrækning i den sydlige del af skoven satte man for halvandet år siden et advarselssystem op, som nu har bevist sit værd. Tidligere blev to - tre krondyr og adskillige rådyr påkørt på strækningen hvert år, oplyser jagtchef Elisabeth Svendsen, Lindenborg Gods, der ejer skovområdet. - Og siden vi satte systemet op, har vi ikke haft nogen påkørsler. Det indikerer, at det har en stor præventiv effekt, fortæller vildtkonsulent fra Falck, Allan Brunn Rasmussen. Han er tovholder på projektet sammen med jagtchef Elisabeth Svendsen, der har sin daglige gang i skoven og kan se, hvordan bilisterne reagerer på det gule advarselsblink. - Det handler om at ændre folks adfærd og få dem til at passe på sig selv. Og de gule blink virker altså. Bilisterne bremser med det samme, fortæller Elisabeth Svendsen. Varmesensorer, elektriske vejskilte og strøm til at drive det hele kunne godt umiddelbart lyde som en dyr løsning. Men tværtimod. Allan Brunn Rasmussen anslår, at en dyrealarm på en strækning på 300 meter løber op i cirka 80.000 kroner. - Det er småpenge set i forhold til både menneskeliv og de materielle skader, en dyrepåkørsel kan løbe op i. Og strækningen i Rold Skov kan for få kroner laves dobbelt så lang, fortæller han. Hvert år omkommer mellem to og tre personer ved enten at påkøre et dyr eller i forsøget på at undvige påkørsel. Elisabeth Svendsen har ved selvsyn oplevet, hvilke kræfter der er på spil, når en overhalende bil brager ind i en næsten 175 kilo tung kronhind og hendes to kalve. Det skete for lidt mere end to år siden. - Bilisten var svineheldig med, at han ikke blev slået ihjel. Han kunne have fået den helt ind gennem forruden. Bilen var totalskadet, kalvene var døde og hinden måtte vi aflive, forklarer jagtchefen. Et voksende problem Netop i maj er det højsæson for påkørsel af både rådyr og krondyr, fordi råen og kronhinden er i brunst og skiller sig af med deres kalve og lam fra sidste år. Det ses med tydelighed hos Vejdirektoratet, der dagligt i denne uge har udsendt trafikvarsler om påkørte dyr på blandt andet E45 og E39. Og påkørsler er et stigende problem i Danmark. - Vi ved, at det hvert år koster to til tre menneskeliv, og det tal vil helt sikkert stige, fordi antallet af både kronvildt, der er vores største hjorteart, dåvildt og råvildt, er i kraftig stigning i Danmark, siger Allan Brunn Rasmussen. Han bakkes op af jagtchefen, der dagligt ser, hvor hurtigt folk kører gennem skoven. - Flere påkørsler bliver med dødelig udgang. Det kan kun undgås, hvis folk ændrer adfærd, spår Elisabeth Svendsen. Indtil videre har forsøgsordningen i Rold Skov i hvert flad bevist sit værd. - Nu håber jeg, at vi får en permanent godkendelse fra Vejdirektoratet, og at systemet bliver sat op i flere skovdistrikter og kommuner. - Så kan vi få reduceret antallet af påkørsler på de sorte pletter, hvor både mennesker og dyr bliver dræbt, siger Allan Brunn Rasmussen, der er i gang den endelige evaluering af projektet.