Hurtigt kapsejlads rundt om Mors er aflyst

Det var meningen, at der i weekenden skulle afholdes et racerløb for hurtige speedbåde rundt om Mors. Arrangementet er blevet aflyst på grund af mandefald

Andrea Jessen Jakobsen
Limfjordsrace, et kapløb rundt om Mors i vandscootere og hurtige speedbåde, bliver ikke til noget.Arkivfoto
Morsø 13. september 2017 16:49 - Opdateret 14. september 2017 11:53

MORS: Det var planen, at der lørdag skulle afholdes Limfjordsrace, et racerløb for speedbåde og vandscootere, rundt om Mors, men startskuddet til racerløbet på fjorden må vente lidt endnu.

Projektet blev igangsat af Nordvest Safari i foråret, der også fik bevilget 100.000 kroner fra Morsø Kommune til branding af racet, men det hurtige løb bliver altså ikke til noget i år alligevel.

Michael Ruby, direktør ved Nordvest Safari, fortæller, at det blandt andet skyldes mandefald.

- Vi havde to medarbejdere, der skulle arbejde med projektet. Af forskellige årsager stoppede de hos os, og derfor havde vi ikke nok manpower til at gennemføre racet i år, siger Michael Ruby.

Derudover løb Nordvest Safari ind i en række udfordringer fra blandt andet Dansk Ornitologisk Forening, der er bange for konsekvenserne af løbet. Herunder, om fuglene kan tage skade af den hurtige sejlads.

Micheal Ruby fortæller, at det er vigtigt, at der er fuld opbakning omkring et sådan arrangement fra alle - inklusiv interesseorganisationerne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...