Vildt uoriginal

Wild child

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hurtigere end man kan sige “hjernedød Gucci-gås”, kommer Poppy More ind i varmen hos de kolde briter og finder tilmed sit rigtige jeg langt fra sit gamle blondine-jeg.Still

JEG PRØVER med en vis succes at bringe mig selv et par år tilbage i tiden, da jeg sætter mig i sædet for at se den amerikanske teenage-chick-flick film ”Wild Child”. Til den gang jeg var 13 år og begejstret satte vhs-båndet med ”Clueless” på for 117. gang. Jeg så næsten frem til at tilbringe halvanden time i selskab med gedigne popsange, hurtige replikker, kiksede personer og smukke mennesker med dyre vaner. Amerikanske teenagefilm er en genre, som mange elsker at hade. Og anmeldelsen er til dem, der ikke får kast-op-fornemmelser af covers med cheerleaders og bobbet, blondt hår. Men uanset, hvor meget jeg prøver, så lever denne film ikke op til sin genre. En forstyrret rigmandsdatter fra Malibu går over stregen én gang for meget og bliver sendt til en stivstikker-kostskole i England. Her passer hun selvfølgelig ikke ind med sine Manolo Blahniks, Louis Vuitton tasker og sin dårlige attitude. Plottet er givet og så forudsigeligt, som der hører denne genre til. Det gør normalt ikke noget, for til gengæld er filmene plastret til med morsomme karakterer, fængende musik, fascinerende dans og lækkerhed a la Sex and the City, som de unge piger for en lille stund kan bilde sig ind, de er en del af. Men filmen her vil det hele alt for hurtigt, og derfor skøjter vi brutalt over alt det, der kunne være godt. Puf! Så er Poppy, som Malibu-baben hedder, en af de populære, efter en enkelt lacrossekamp bliver hun udnævnt til holdleder, og sammen med sine værelseskammerater tager hun kampen op mod den onde overpræfekt Hillary. Den obligatoriske dansescene er også skåret ned til et minimum med en moderne rysterøv-dans leveret af Poppy, som begejstrer de noget mere tilbagestående englændere, og den absolut nyeste musik er danske Ida Corrs ”Let Me Think About It” fra januar i år. Pigerne leverer med få undtagelser udmærkede præstationer, men de karakterer, der skulle være sjove, er, bortset fra den forelskede fransklærer, overhovedet ikke morsomme. Der er nogle få rigtig gode scener, som kommer op på niveau med tidligere film som ”She’s All That” og ”Never Been Kissed”. Da de for eksempel går amok i en genbrugsbutik, og Poppy finder ud af, at brugt Armani også er Armani, eller da de binder tøsebånd i hvert deres badekar. Men alt i alt opfylder filmen ikke de få krav, genren stiller, og den egner sig nok mest af alt til en tøseaften med fem favoritfilm. Pia Fjorback pia.fjorback@nordjyske.dk “Wild Child”. USA 2008. Instruktør Nick Moore. En time, 43 min. Till. f. alle. Danmarkspremiere