Vildt voksende græskar

Brønderslev 6. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Den megen regn i forsommeren, efterfulgt af masser af sol har fået græskarrene til at gro helt vildt hos Villy Christiansen, Olufsgade 58 i Brønderslev. Græskarrene gror så kraftigt, at de er kravlet op ad hækken og ind til naboen. De tunge græskar får endda hækken til at vælte. - Det har været nødvendigt at skære nogle forgreninger af, for at de ikke skulle brede sig for meget ind til naboerne, fortæller Villy Christiansen. Også i haven breder græskarrene sig op i ribsbuskene. De første græskar har ladt livet. Tre 14 kilos græskar har endt deres liv som marmelade sammen med abrikoser og gulerødder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...